11-06-2011
Af Lone M. Rasmussen
Jeg sad i dag sammen med min 4-årige sad og så en tegnefilm med Phineas og Ferb, hvor de gik vældigt højt op i det engelske ord for snørebåndsdup, “aglet”. En aglet eller en snørebåndsdup… En opfindelse med stor betydning, og som alle mennesker kender, men hvem i alverden går rundt til daglig og tænker over, hvad det egentlig kaldes… hvilket også var budskabet i tegnefilmen.
Mine tanker gik således pludselig på et andet mærkeligt ord for en ting, som mange bruger som pynt til nytårsbordet, men som ingen nogensinde kan huske, hvad man kalder.
De pudsige små mundstykker med et stykke sammenrullet, glittet papir, ofte med fjer i enden, som ruller sig ud mens en høj trutten eller hylen fylder lokalet, og som ruller sig sammen igen, så snart man holder op med at blæse i dem.. Kan du huske, hvad de hedder??
Nemlig ja… rysler…