Velkommen til del 2 af min lille artikelserie om de mest gængse sprogfejl på Facebook. Hvis du ikke har læst de foregående artikler, er det en god idé at starte med del 1, så du får baggrunden for artikelserien.
Her kommer de næste to fif:
Yndling eller yngling?
Mange har en yndlingsfilm, yndlingsspise, osv. Men desværre bruges ordet yngling tit i samme betydning på Facebook. Yndling er noget, du “ynder”, altså meget godt kan lide. Yngling betyder “en yngre person”, altså en person, der ikke er så gammel.
Vidst eller vist?
Vidst er kort tillægsform af udsagnsordet “vide”:
Jeg ved, jeg vidste, jeg har vidst.
Vist er et biord, som du kan bruge, når du er i tvivl om noget:
Det er vist rigtigt.
Det var det for denne gang. Hold øje med del 3, som kommer om en uge.
Har du et konkret spørgsmål om korrekt sprogbrug eller forslag til et emne, jeg skal tage op?
Hvis ja, kan du kontakte mig på lomra37@hotmail.com.
Kilder: