Det praktiske
Lomra.dk arbejder i alle Microsoft Office-programmer, og returnerer i samme filformat. PDF-filer modtages også gerne, og teksten returneres i en Word-fil.
Såfremt der i dit materiale er billedfiler med integreret tekst, hvorpå der skal læses korrektur, eller som skal oversættes, returneres eventuelle rettelser/oversættelser i en kommentar i dokumentet.
Inden du sender din opgave til lomra.dk, er det altid en god idé at benytte sig af Microsoft Office editor, således at du selv kan rette de mest graverende fejl. Vær dog opmærksom på, at editoren kan komme med forslag, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige i forhold til din tekst.
Hvis du ønsker det, kan lomra.dk sende dig to dokumenter. Èt, hvori du kan se alle rettelserne ved hjælp af Words korrekturfunktion samt eventuelle kommentarer, og ét færdigt dokument, hvori alle rettelser er accepteret, og hvor kun eventuelle kommentarer figurerer.
Betalingsbetingelserne er 8 dage netto, og du betaler ved bankoverførsel. Detaljerne fremgår af den faktura, lomra.dk sender til dig.
Lomra.dk kan ligeledes fremsende elektroniske fakturaer.
Ønsker du, at der fremgår en reference eller specifikke oplysninger på din faktura, er du velkommen til at angive det, når du afgiver ordren.