Artikler

Af Lone Møland Munch

Velkommen til del 1 af min lille artikelserie om de mest gængse sprogfejl på Facebook.

Jeg vil starte med at sige, at denne artikelserie ikke er baseret på statistiske undersøgelser, men blot er resultatet af min egen færden på Facebook gennem de sidste 10 år.

Herudover vil jeg sige, at de opslag, du laver på Facebook, absolut ikke behøver at være perfekte, og jeg har fuld forståelse for, at sproget ændrer sig. Selv sprogpedanter laver fejl, og der skal være plads til alle. Det vigtigste er, at budskabet bliver forstået.

Jeg er ligeledes udmærket klar over, at der findes en stor gruppe ordblinde, som kæmper en daglig kamp for at skrive noget, der er bare nogenlunde forståeligt. Jeg tager hatten af for dem og deres indsats, og hensigten med denne artikel er derfor naturligvis heller ikke at støde de mennesker, der har dette handicap.

Formålet med artikelserien er således naturligvis heller ikke at revolutionere sprogbrugen på Facebook, men at give dig, som Facebook-bruger, et par hurtige fif, som måske kan gøre, at du ikke udsættes for, at diverse sprogpedanter krummer tæer.

Du får de første to fif her:

Nytårsforsæt eller nytårsfortsæt?

Nytårsforsæt er den korrekte stavemåde. Et synonym for forsæt er hensigt – altså noget, man sætter sig for. Det har intet at gøre med at fortsætte noget.

Selskab eller selvskab?

Selskab er den korrekte stavemåde – også selv om du kun er i dit eget. I denne sammenhæng betyder selskab “samvær eller fællesskab med en eller flere andre” (Den danske ordbog), men hvis du har svært ved at huske det, kan du tænke på en anden betydning af ordet, nemlig “virksomhed”, f.eks. dit energiselskab.

Det var det for denne gang. Hold øje med del 2, som kommer om en uge.

Har du et konkret spørgsmål om korrekt sprogbrug eller forslag til et emne, jeg skal tage op?

Hvis ja, kan du kontakte mig på lone@lomra.dk.

Kilder:

Sproget.dk

Den danske ordbog

Velkommen til del 2 af min lille artikelserie om de mest gængse sprogfejl på Facebook. Hvis du ikke har læst de foregående artikler, er det en god idé at starte med del 1, så du får baggrunden for artikelserien.

Her kommer de næste to fif:

Yndling eller yngling?

Mange har en yndlingsfilm, yndlingsspise, osv. Men desværre bruges ordet yngling tit i samme betydning på Facebook. Yndling er noget, du “ynder”, altså meget godt kan lide. Yngling betyder “en yngre person”, altså en person, der ikke er så gammel.

Vidst eller vist?

Vidst er kort tillægsform af udsagnsordet “vide”:

Jeg ved, jeg vidste, jeg har vidst.

Vist er et biord, som du kan bruge, når du er i tvivl om noget:

Det er vist rigtigt.

Det var det for denne gang. Hold øje med del 3, som kommer om en uge.

Har du et konkret spørgsmål om korrekt sprogbrug eller forslag til et emne, jeg skal tage op?

Hvis ja, kan du kontakte mig på lone@lomra.dk.

Kilder:

Sproget.dk

Den danske ordbog

Velkommen til del 3 af min lille artikelserie om de mest gængse sprogfejl på Facebook. Hvis du ikke har læst de foregående artikler, er det en god idé at starte med del 1, så du får baggrunden for artikelserien.

Her kommer de næste to fif:

Kondolere eller kondolerer?

Der er mange, der har problemer med at finde ud af, om der skal sættes r efter et udsagnsord eller ej, så du er bestemt ikke alene. Men hvis du skriver “Jeg kondolere” til en sprogpedant, er jeg sikker på, at vedkommendes sorg bliver endnu større. Beklager, at jeg fremstår lidt morbid, men lige netop denne fejl får rigtig mange sprogpedanter til at krumme tæer.

Det korrekte er: Jeg kondolerer.

Hvis du insisterer på at bruge kondolere uden r, er det nødvendigt at sætte “Må jeg” foran.

Et fif til at finde ud af, om der skal r på udsagnsordet er at indsætte et andet udsagnsord, f.eks. “tisser”. Du ville aldrig sige: “Jeg tisse”, og du ville kunne høre, at “Jeg tisser” er det rigtige.

Det lille fif gælder ikke kun udsagnsordet “kondolere”, men kan også bruges i forbindelse med en del andre udsagnsord, der ender på “re”, f.eks. lære, irritere, invitere, køre.

Intra eller interesseret?

Mange, især unge mennesker, bruger “Intra?” som spørgsmål om, hvorvidt nogen er interesserede i f.eks. at købe den vare, de har til salg. Jeg forstår godt, hvorfor man kan forledes til at skrive sådan, idet vores talesprog kan indbyde til at trække ord sammen. I dette tilfælde ville sammentrækningen af det talte ord være “intrasseret”. Stavemåden er dog “Interesseret”, og, jeg er ked af at sige det, men:

Der findes ikke nogen god forkortelse af ordet.

Ordet “intra” kunne i bedste fald være en forkortelse for ordet “intranet”, som jo er noget helt andet, nemlig “portal på internettet der fungerer som værktøj til intern kommunikation og vidensdeling for en afgrænset brugergruppe, fx forældre og lærere til børnene i en skoleklasse.” (Sproget.dk)

Det var det for denne gang. Hold øje med del 4, som kommer om en uge.

Har du et konkret spørgsmål om korrekt sprogbrug eller forslag til et emne, jeg skal tage op?

Hvis ja, kan du kontakte mig på lone@lomra.dk.

Kilder:

Dansk Sprognævn

Sproget.dk

Velkommen til del 4 af min lille artikelserie om de mest gængse sprogfejl på Facebook. Hvis du ikke har læst de foregående artikler, er det en god idé at starte med del 1, så du får baggrunden for artikelserien.

Her kommer de næste to fif:

Synes, syntes eller sys?

Kort fortalt er ”synes” nutid, og ”syntes” er datid.

Synes er altså noget, du gør i dag, og syntes er noget, du gjorde i går (men ikke nødvendigvis synes det mere).

En anden udbredt måde at skrive synes eller syntes er ”sys”. Ja, så kommer man da ud over, om ordet skal stå i nutid eller datid. Det er talesprog, der omsættes til skriftsprog, og det er ikke alene meget grimt, det er også passiv nutid af udsagnsordet ”at sy”, som jo er noget helt andet, nemlig ”sammenføje, fastgøre, udsmykke eller på anden måde bearbejde stof, læder el.lign. ved hjælp af nål og tråd (eller ved hjælp af en symaskine)”.

Skal det være i ét eller to ord?

Nu bliver det lidt teknisk (og en anelse lummert). Der er flere måder, hvorpå man kan sammensætte ord:

1. Navneord + navneord: Barmedarbejder, personaleboller

2. Udsagnsord + navneord: Dræbersnegl, symaskine, dansklærer

3. Navneord + udsagnsord: Fedtspille, bordløber

4. Navneord + tillægsord: Kanonsød, tudsegammel, ligbleg

5. Tillægsord + navneord: Dummebøde, blåmusling

Især den første kategori kan give sjove associationer:

Hvis ”barmedarbejder” i ”barmedarbejder søges” ikke skrives sammen, bliver det til ” bar medarbejder søges”. Jeg tænker, at det (måske) vil begrænse ansøgerfeltet, hvis man skal arbejde nøgen.

Hvis ”personaleboller” i ”Personaleboller i køkkenet” deles op (”Personale boller i køkkenet”), tror jeg, at jeg af diskretionshensyn vil holde mig ude af det køkken.

Hvis ”dræbersnegl” i kategori 2 ikke deles op, vil spørgsmålet være ”hvem er det, der løber rundt og dræber snegle?”

Hvis ”bordløber” i kategori 3 deles op, vil jeg gerne vide, hvor det bord løber hen.

Hvis ”kanonsød” i kategori 4 deles op, vil der være tale om en sød kanon (eksisterer en sådan overhovedet?).

I kategori 5  er der helt klart forskel på dummebøder og dumme bøder, om end man sikkert vil ærgre sig over begge slags.

For at finde ud af, om du skal skrive ordene sammen eller dele dem op, kan du prøve at sige dem højt. Hvis trykket ligger på det første ord, skal ordene skrives sammen (f.eks. havebord). Hvis trykket ligger lige meget på begge ord, skal de deles op (f.eks. ældre bolig, som ikke nødvendigvis er det samme som en ældrebolig).

Der er naturligvis ingen regler uden undtagelser, men kan du tænke på ovennævnte eksempler, når du kommer i tvivl, er du nået meget langt.

Det var det for denne gang. Jeg har planer om at lave en del 5 i nær fremtid – håber, at du har lyst til at læse med.

Har du et konkret spørgsmål om korrekt sprogbrug eller forslag til et emne, jeg skal tage op?

Hvis ja, kan du kontakte mig på lone@lomra.dk.

Kilder:

Ordnet.dk

Studienet.dk

Sproget.dk

Jeg har længe haft det her på hjertet, så da jeg læste på Facebook, at Mads Langer nu er nomineret til en Danish Music Award 2013, tænkte jeg, at nu er det tid… Tid til at erkende, at jeg er vild med Mads Langers musik, og sagtens kan forstå nomineringen.

Jeg synes virkelig, at han understreger den følelse, han gerne vil vise i sangen Elephant, netop fordi han på meget fordansket vis illustrerer, at han føler sig som en elefant i en porcelænsforretning/glasbutik – og hvad det engelske angår, så er det vist netop det han er. Det sjove ved lige netop det ordsprog er nemlig, at det er det samme på f.eks. tysk, fransk og italiensk, men når det kommer til den engelske oversættelse, er dyret skiftet ud. Selv om vi på begge sprog taler om meget store dyr, så tåler en elefant og en tyr næppe nogen sammenligning – måske lige ud over det faktum, at de begge vil have meget svært ved at bevæge sig særligt elegant og uden at ødelægge noget i en glasbutik. Like a bull in a china shop…

Jeg håber, at den fordanskede oversættelse er blevet til med fuldt overlæg, hvilket i mine øjne gør sangen endnu mere genial, og så vil jeg lettere kunne tilgive ham for hans lille faux pas.

Forleden dag så jeg programmet Liebhaverne, som introducerede en ny, dansk ejendomsmægler, som havde stor succes med at sælge liebhaverboliger på Manhatten.

Efterhånden som programmet skred frem, sad jeg og blev mere og mere forundret over, hvordan en dansk mægler, som i ramme alvor kan sige “Money is not an option”, kan have så stor succes i et engelsktalende land.

Begrebet “Money is no option”, som absolut ingen mening giver, er en af de mest almindelige fejl i engelsk sprogbrug og skyldes som regel, at folk har “hørt forkert”, når de har hørt tale om begrebet “Money is no object”, eller at de simpelthen ikke forstår den usædvanlige betydning af “object”, nemlig “obstacle”, på dansk “hindring”. Så jo, “money” er jo lige netop en “option” (mulighed) i denne sammenhæng.

Paul Brian skriver således i sin bog “Common errors in English usage”:

“The expression “money is no object” means that cost is no obstacle: you’re willing to pay whatever is required to get what you want. People who don’t understand this unusual meaning of “object” often substitute “option,” saying “money is no option,” which makes no sense at all.”

Kilde: Paul Brian, Common errors in English usage, læs mere her

Er de unges blandingssprog en fordel eller en ulempe i forhold til bevarelsen af det gode, danske sprog? Og går vi “gamle” helt bag af dansen, hvis vi ikke følger med tiden?

Jeg har lige læst artiklen “Wallah-dansk vinder frem blandt unge sprogbrugere” fra www.sproget.dk, som beskriver de unges såkaldte araber-slang eller Wallah-dansk, eller med en mere lingvistisk term: “Etnolekt”. Artiklen er, nøjagtigt som en artikel fra HK Stat bladet fra august sidste år, utroligt interessant, hvis man holder af selvransagelse i forhold til, om ens sprogbrug følger med tiden – og det kan man, som sprogfreak, ikke undgå.

Ung af sind eller bare gammeldags

Ovennævnte artikel fra www.sproget.dk og den lige så interessante artikel i HK STAT bladet om de unges sprog fik mig til at spekulere over, om jeg generelt er “ung af sind” eller mere “gammeldags”, hvad angår skriftlig sprogbrug. De fleste har sikkert mest lyst til at give udtryk for, at de er “med på noderne”, “hot”, “in” eller “med på beatet”, som man sagde en gang… i dag vil man vist bare gerne være “en af de seje” eller “en af de hårde”, som har “styr på stilen” eller er “totalt syg”… (Sidstnævnte er rent faktisk godt…)

Begrænser dansk retskrivning sprogets udvikling?

Artiklen “Ungt sprog udfordrer retskrivningsregler” belyser forskellige synspunkter på, om det danske sprog forfalder på grund af sjusk, eller om det beriges i kraft af unges sproglige kunstneriske udfoldelse.

Professor i dansk ved Københavns Universitet, Jens Normann Jørgensen, beskriver i artiklen sin holdning til, at den danske retskrivningspraksis er en “begrænsning for sprogets udvikling”. Professor Jørgensen hævder endvidere, at der ikke findes regler i sprog, men at der er tale om “foranderlige konventioner”, og han ser gerne en udvikling, der går i retning af “flere nye ord og friere stavning”. Dermed går han imod den konservative politiker og daværende kulturminister Per Stig Møllers udtalelse fra 2010 om, at det danske sprog er: “…truet af anglicismer, sms-sprog, e-mail-sprog, facebook-sprog”, som “…alt sammen er med til…at forarme og gøre hjælpeløs i forhold til stavning, retskrivning osv., som bliver ringere og ringere.”

Professor Jørgensen, som dog erkender, at “de vedtagne regler er svære at komme uden om”, og som heldigvis ser retskrivningsfærdighed som en “respektindgydende kompetence”, mener, at vi vil kunne lære af nordmændene, som har to sæt skriftsprogsstandarder, inden for hvilke der er en bred variation, hvilket vil stille helt anderledes krav til korrekturlæserne, såfremt det indførtes – fokus måtte hermed, alt andet lige, skifte til at omhandle indholdskorrektur frem for retskrivningskorrektur.

Frie tøjler i tekstproduktion

Kan man så som administrativ medarbejder og sprog-freak bare kaste sig ud i tekstproduktion, der indeholder nye stave- og udtryksmåder, spørger forfatteren af artiklen. Interessant spørgsmål, tænkte jeg. Og nej, ikke, hvis man ikke vil tilsvines, siger professoren, men man har et ansvar for at udnytte mulighederne i sproget, selv om man stadig skal tage hensyn til stilniveauet.

I kølvandet på artiklen var der udtalelser fra tre HK’ere, som til dagligt har med tekstproduktion at gøre, og her var vandene delte.
Ingrid Kryhlmand, som er fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet mener, at stavefejl er sjusk, som afbryder læsningen og som mindsker seriøsiteten af det skrevne, og at ord som “fedt” ikke hører hjemme i en officiel skrivelse. Hun udtaler endvidere, at vi ikke skal kæmpe mod sprogets udvikling, men at der bør være nogle retskrivningsstandarder, der skal følges.

Ane Line Søndergaard, som er overassistent på Statsbiblioteket synes, at skriftsproget skal afspejle talesproget, mens man dog i officielle tekster skal forsøge at tilpasse sig modtageren. Hun er åben over for pausekommaet og at “presse sprogets grænser” – uden dog at glemme, hvem man skriver til.

Lotte Tefke, som er sekretariatsleder på DTU, har taget en uddannelse i kommunikation og formidling, hvilket har ændret hendes syn på sprogfejl. Selv om hun stadig synes, at sprogfejl virker forstyrrende, så værdsætter hun, at afsenderen har tænkt mere på indhold end på sproglig korrekthed. Hun har taget de nye stavemåder til sig, men ikke sms-sproget eller anglicismerne.

Jeg selv, der, ud over at fungere som oversætter og korrekturlæser her på lomra.dk, til dagligt udøver sproglig revselse på Syddansk Universitet, er nok i bund og grund mest enig med Ingrid Kryhlmand. Jeg sætter pris på retskrivningens regler for tegnsætning og er ikke så vild med det nye komma, men kan dog bruge det, hvis det kræves. Jeg synes også, at stavefejl og grammatiske fejl er sjusk og afbryder læsningen. Og jeg bliver dybt bekymret, når disse fejl optræder i stor stil i tekstproduktioner, der er fremstillet af de personer, der skal lære mine børn at skrive. De nye stavemåder er jeg ærligt talt heller ikke særligt “hooked” på (ups.. der fik lige sneget sig en anglicisme ind her…) – måske lige med undtagelse af “tjek” – men, som det fremgår, så trives jeg fint med anglicismer og endda med sms-sprog. Jeg er ikke nogen haj til de mange sms-koder, men kan dog klare mig til husbehov.

Man er nødt til at følge med

Man er da bestemt nødt til at følge lidt med, hvis man ikke vil sættes fuldstændigt ud på en sidelinje – især i forholdet til ens børn – men når det så er sagt, kunne jeg aldrig nogensinde drømme om i en officiel skrivelse til en studerende at skrive: “Hva’ så? Det var fucking nice med dine grades. Det var da den ondeste optur. Wallah!” Jeg ville nok nøjes med at ønske hjertelig tillykke med den veloverståede eksamen.

Jeg prøvede en quiz på sproget.dk om mit kendskab til ungdomssprog og scorede 8 ud af 10. De to, jeg ikke kunne svare på, omhandlede dog ikke direkte ungdomssproget som sådan, men hvornår den første slangordbog var fra og hvad man kalder slangord, der er blevet en del af almensproget… Nogen bud? Den første slangordbog er fra 1866, og slangord, der er blevet en del af almensproget, kaldes “død slang”.

Det korte af det lange er, at jeg egentlig føler, at jeg har rimelig styr på de unges sprogbrug, og endda selv bruger et ord som “nice”, men som 45-årig med hang til sprogrevselse, som har lært retskrivningens velsignede regler fra den gang, hvor verden ikke var af lave, vinder de unges sprogbrug nok aldrig helt indpas hos mig. Hver generation har sin charme i valget af sprogbrug, og man må aldrig forsøge at bremse en sproglig udvikling – uanset om man selv tager den til sig eller ikke – modtageren skal man have fokus på og forholde sig til. Det er en hårfin balance at bevare et rigt sprog uden at gå på kompromis med sin egen (måske rigide) holdning til retskrivningens principper – men det er kun den fantasiløse, det ikke lykkes for.

Konklusion: Jeg er nok lidt gammeldags i min udførelse (og er faktisk stolt af det), men jeg holder mig orienteret om udviklingen.

Kilder:
HK STAT bladet, august 2011, “Ungt sprog udfordrer retskrivningsregler”
Sproget.dk

FAKTA
Etnolekt er en dialekt med rod i en specifik etnisk baggrund, og dette blandingssprog er meget udbredt blandt unge mennesker i dag.

Jeg sad i dag sammen med min 4-årige sad og så en tegnefilm med Phineas og Ferb, hvor de gik vældigt højt op i det engelske ord for snørebåndsdup, “aglet”. En aglet eller en snørebåndsdup… En opfindelse med stor betydning, og som alle mennesker kender, men hvem i alverden går rundt til daglig og tænker over, hvad det egentlig kaldes… hvilket også var budskabet i tegnefilmen.

Mine tanker gik således pludselig på et andet mærkeligt ord for en ting, som mange bruger som pynt til nytårsbordet, men som ingen nogensinde kan huske, hvad man kalder.

De pudsige små mundstykker med et stykke sammenrullet, glittet papir, ofte med fjer i enden, som ruller sig ud mens en høj trutten eller hylen fylder lokalet, og som ruller sig sammen igen, så snart man holder op med at blæse i dem.. Kan du huske, hvad de hedder??

Nemlig ja… rysler…

I disse dage tales der meget om den nye E-coli bakterie, VTEC, som har forårsaget flere menneskers sygdom og død efter at have spist grøntsager  i Nordtyskland. VTEC står i denne sammenhæng for VeroToxin-producing Escherichia Coli.

Bakterien har skabt frygt i befolkningerne rundt om i Europa (og endda hos et par stykker i USA), den har skabt vrede hos de forskellige fødevaremyndigheder, der (måske) er blevet uskyldigt anklaget for at have fremelsket bakterien, og den har skabt frustration hos rigtigt mange agurkeproducenter (og tomat- og salatproducenter) og nu er det så bønnespiren, der er under anklage.

Da forkortelsen VTEC første gang dukkede op i nyhederne, fik jeg lidt andre associationer end lige bakterier… Jeg har nemlig tidligere beskæftiget mig med oversættelser inden for bilbranchen, og et eller andet sagde mig, at det begreb havde jeg hørt før, så jeg tænkte.. jeg googler det lige.. og hov der var det jo – VTEC – Variable Valve Timing and Lift Electronic Control. VTEC-systemet er et ventiltimingssystem, der oprindeligt er udviklet af Honda, men andre bilproducenter har ligeledes udviklet deres egne ventiltimingssystemer, så som Toyotas VVTL-i (Variable Valve Timing and Lift- intelligent).

Så er det så jeg tænker… jeg håber da så absolut ikke, at man nu skal til at spekulere på, om man risikerer diarré og nyresvigt, når man tager svigermor med på søndagstur i en bil med VTEC-teknologi 😉  

Finish – et låneord, der er dybt integreret i det danske sprog

I forbindelse med en reklame for en foundation, som gav den helt rigtige “finish”, som jeg så i TV for et par dage siden, kom jeg til at filosofere lidt over, hvor dybt integreret det engelske låneord egentlig er i det danske sprog.

Definition af finish

Jeg gik derfor resolut i gang med søgninger på nettet og i mine ordbøger, og fandt bl.a. denne definition i Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi: (eng. finish, af oldfr. fenir, af lat. finire, af finis afslutning, ende), fuldendelse; færdiggørelse; afpudsning.

I Politikens Store Nye Nudanske Ordbog var definitionen som følger: En afsluttende behandling af fx et produkt, især med hensyn til det ydre.

Brugen af finish

Finish bruges i mange sammenhænge i det danske sprog i dag. Det bruges fx i forbindelse med:

  • Make-up, som i reklamerne kan give den helt rigtige finish
  • Lak og maling, som skal få et produkt til at fremstå flot i finishen
  • De lister, de liiige mangler at blive sat op i huset, så man mangler den sidste finish
  • I sportslige sammenhænge (her dog i en anden betydning)
  • Og meget mere…
Alternativer til finish

Øøh tja, man kan vel godt finde synonymer til finish, så som afpudsning, afslutning og finpudsning, men helt ærligt, der findes ikke et alternativ, der er lige så dækkende som det gode engelske låneord, finish.

En én-rets buffet

I dag var jeg til et arrangement på et lokalt forlystelsessted, hvor vi efterfølgende skulle nyde en buffet (dog kun bestående af en ret.. men det er så det..). Alle var klar til buffeten på samme tidspunkt, hvilket arrangørerne vidste. Maden derimod lod vente på sig (temmeligt længe), så der efterhånden blev dannet en kødrand af mennesker ved buffeten, som hver især (mig selv inklusive) små-brokkede sig over, at det kunne tage så lang tid at servere en simpel ret.

Min definition af buffet

I mine øjne er en buffet, der er stillet midt i rummet med rigeligt af plads på begge sider, beregnet til, at folk kan stille sig på begge sider og tage af maden. Der stod i forvejen en del mennesker på den ene side, så da maden endelig kom, foreslog parret, der stod bag mig, at jeg skulle gå hen på den anden side for lige som at få skred i tingene.

Blev skældt hæder og ære fra

Denne manøvre affødte en total barnlig reaktion fra en mand på den anden side af buffeten, som bl.a. omfattede, at han øste pommes frites op på min tallerken, mens ederne fløj over buffeten og derefter hev fadet til sig. Han skældte mig hæder og ære fra og brugte et sprog, der absolut ikke var egnet for de mange barneører, der ligeledes stod plantet ved buffeten – heriblandt hans egne børns ører.

Køkultur

Manden, som jo i øvrigt fik sin mad på nøjagtigt samme tid som os, råbte op om køkultur – og der hoppede min kæde altså af.. Vi havde ventet nøjagtigt lige så længe som manden og de øvrige, og vi handlede egentlig, som vi gjorde, af hensyn til, at vi alle kunne komme hurtigere til, selv om de andre ikke havde tænkt på at flytte sig til den anden side.

Støtte af de andre ved buffeten

De andre ved buffeten kom heldigvis med udtalelser, der beviste overfor mig, at det var den rette beslutning, jeg havde truffet, og at mandens barnlige optræden blot var et udslag af frustration over at have ventet længe (han må jo have været sulten..) og mangel på viden om, hvad ordet buffet betyder (i hvert fald i den opstilling og ikke at forveksle med en buffet i fx. et cafeteria, hvor maden kan være stillet op, så der kun er adgang til den fra én side, hvorfor kø-kultur her er nøgleordet).

Ondt af familien

Jeg har faktisk ondt af manden, for hvor må han da have det skidt med sig selv, når han føler, at det er nødvendigt sådan at overfuse fremmede mennesker i mange andres påhør. Og hvor har jeg da ondt af hans børn – kan kun levende forestille mig en svada af ikke-børneegnede gloser, de må lægge ører til, når de har lavet ballade. Jeg føler også med hans kone, som  flere gange forsøgte at glatte ud og bede ham holde op – hvor pinligt for hende. Og så i ferien, hvor det netop er meningen, at man skal hygge sig sammen som familie.

Der snakkes i øjeblikket rigtigt meget om, at Influenza A kan udvikle sig til en pandemi. Men hvad er forskellen mellem en pandemi og en epidemi egentlig?

Pandemi

Definitionen på pandemi er som følger:

En pandemi (fra græsk pan – alle, demos – folk) eller global epidemi er en infektionssygdom, der påvirker mennesker og dyr i et stort geografisk område. Teoretisk set er det kun, hvis sygdommen dækker hele verden og påvirker alle mennesker, at der er tale om en pandemi.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO skal tre betingelser være opfyldt, før man kan tale om en pandemi:

  • Introduktion af en for populationen hidtil ukendt sygdom.
  • Smitten spredes til mennesker og medfører alvorlig sygdom.
  • Smitten spredes nemt blandt mennesker.

En sygdom er dermed ikke nødvendigvis en pandemi, blot fordi den er vidt udbredt og medfører mange dødsfald – den skal også være smittefarlig. Kræft er eksempelvis ikke en pandemi, selvom den er vidt udbredt og årsag til mange dødsfald.

Epidemi

Definitionen på en epidemi er som følger:

En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi. I Danmark regnes det for en epidemi, når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge. Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle regler for forebyggelse og bekæmpelse.

Mest kendte epidemier er byldepesten, kolera som hærgede i Europa i midten af 1800-tallet og den spanske syge, en slags influenza, der fra 1918 – 1920 dræbte omkring 50 millioner mennesker heriblandt 14000 danskere.

Kilde: Wikepedia

lomra.dk

www.lomra.dk
Søndervang 23
6000 Kolding

Tlf.: +45 2179 1297
E-mail: lone@lomra.dk
CVR: 40143203